Lydighed

Det var med blandede følelser vi stillede op - jeg var bange for at det var for tidligt, for der er visse dele af prøven, som jeg ved Fritz ikke helt kan udføre - især næseprøven!

I ugens løb har vi kæmpet med næseprøven og en stor tak til Bent, Gitta og Ann-Sofie, som har bidraget med hjælp, gode råd og inspiration.

Vi var første hold på banen, så jeg kunne ikke lure de andre kunsten efter.

Tandvisningen gik fint - 10 point (man er vel udstillingshund!!)

Lineføring var til 17 point - Fritz var lidt ukoncentreret undervejs og flagrer lidt.

Stå-øvelsen gik perfekt - men jeg glemte at vente på dommeren tilladelse til at starte - 19 point.

Jeg har lært at stå. Bare kom med en stor sten.

Spring - også fint, men igen glemmer jeg dommerens tilladelse til start, og Fritz sidder ikke helt perfekt på plads efter springet - 18 point.

Stillingsskift - bob-bob - der lugtede rigtig dejligt, der hvor Fritz skulle ligge, så han havde ikke tid til at udføre mine kommandoer i første omgang! Og da jeg endelig trænger igennem, rykker han sig lidt frem fra dæk til sit - 24 point.

Indkald - nydeligt (dommerens kommentar) - 30 point

Næseprøve - suk - Fritz finder først dommeren ;-) - derefter snuser han lidt på må og få, og først efter et par ekstra kommandoer går han hen og tager den rigtige!! pind. Han smider den dog straks efter og øvelsen afbrydes - trods alt får vi 10 point, jeg havde frygtet et nul!

Fællesdæk gik også perfekt, men vi får dog lidt fradrag, fordi jeg vist kommer til at give et par ekstra kommandoer for at få Fritz til at blive både før jeg går væk, men også da jeg kommer tilbage til ham...- 18 point.

Helhedsvurderingen giver 8,5 point og dommeren noterer "Pænt fører-arbejde, arbejdsvillig hund, som kun mangler lidt sikkerhed i klassen" - det kunne man vist også sige om føreren...;-)

Alt i alt gav det 154,5 point, en 1. præmie og en samlet 2. plads i LP1-gruppen. Det er jeg faktisk rigtig tilfreds med - så nu skal vi arbejde videre med den pokkers næseprøve!!

karin@fritzfilur.dk